Velkommen hos Danhostel Nymindegab

LINDVIG I LØNNE - Vi skaber minder ...

Lindvig i Lønne er et ferie- og kursuscenter, som endvidere er en del af Danhostelkæden.

Lindvig i Lønne er beliggende ved hovedfærdselsåren mellem Nr. Nebel og Nymindegab cirka tre kilometer fra kysten. Hos os emmer alt såvel inde som ude af miljøet og naturen ved Vesterhavet. Indretningen i hovedbygningen er med blandt andet panelerne og det stribede tapet inspireret af de klassiske skandinaviske badehoteller.

Vi samler familier i alle størrelser, afholder fester og kurser, ligesom vi tilbyder god enkel overnatning i værelser og hytter, der alle indeholder eget bad og toilet. Endelig ynder vi at afholde kulturelle arrangementer så som koncerter, foredrag og lignende. Fester med overnatning er vores primære forretningsområde.

Faciliteterne har fået et løft både ude og inde. Den smukke hovedbygning indeholder lyse og nænsomt renoverede fællesrum, der kan rumme stort set alle former for arrangementer.

Vi har en café, som primært er åbent om sommeren. I denne afvikles endvidere masser af mindre selskaber - lige fra brunch, konfirmation og fødselsdage til mere kulturelle begivenheder.

Indtag morgenmaden eller velkomstdrinken i vores lyse arkade, hvor ovenlyset altid finder vej til det klassiske plankebord, der har lagt ryg til mangen en buffet.

Vores hyggelige festsal er den perfekte base til festen, hvor deltagerantallet er mellem 50 og 80 gæster og endelig har vi vores helt nye skud på stammen: Den nye kursus- og konferencesal, som kan rumme hele 130 gæster.

Hos os er akustikken en vigtig del af totaloplevelsen. Netop dérfor har vi under renoveringsarbejderne gået meget op i at fremme akustikken, så her er rart at være.

Lindvig i Lønne bryster sig af at være et ”badehostel”, hvor du som gæst har muligheden for at vælge til og fra uanset om du kommer her som familie, som traditionel vandrerhjemsgæst, som kursist eller som deltager ved en fest.

Alle værelser har egen udvendig indgang, terrasse og mytologisk fortælling.

Lindvig i Lønne rummer en hyggelig værelsesfløj med gæstekøkken samt 23 selvstændige værelser. Værelserne har egen terrasse og indgang, ligesom alle er forsynet med toilet og bad. Feriestedet har endvidere 4 hyggelige hytter – ligeledes med bad og toilet. Hytterne har alle tekøkken samt hems med to ekstra sovepladser til børnene. Alle vore værelser har direkte udvendig adgang, hvilket giver en god og afslappende atmosfære i et rart og naturvenligt miljø. Desuden har alle vores værelser og hytter mytologiske navne, så måske kommer du til at bo i Tor, Asgård, Ygdrasil eller Vanehjem. Hvert et sted rummer sin egen lille fortælling. Der er mulighed for morgenmadsbestilling, men man kan også vælge selv at stå for denne del, idet vi råder over gæstekøkken i værelsesfløjen, ligesom vi i hovedbygningen har et stort og rummeligt køkken med tilhørende spisesal, som primært er til brug for større grupper.

Topmoderne Adventure Minigolf og en kæmpe legeplads.

Lindvig i Lønne er meget mere end et traditionelt vandrerhjem. I 2012 etablerede vi Golf Park West, som byder på en topmoderne 18-hullers minigolfbane – her spilles såkaldt Adventure Golf. Alt sammen foregår i et meget flot anlagt område, hvor der er flere vandfald, vindmøller og smukke stensætninger, der på imponerende vis er kombineret med sindrige baner og stisystemer. Her er plads til såvel ung som gammel, ligesom området er handicapvenligt. Har du først betalt for minigolfspillet, har du og familien også adgang til et skønt område med en kæmpe legeplads med gynger, vipper, klatrestativer, hoppepuder, trampoliner og alt, hvad et barnehjerte ellers kan begære.

Reason to go: Skov og strand, Vesterhavet, Vadehavet, Filsø og – ikke mindst - Tirpitz.

Skal I på opdagelse i området, så er der store chancer for at opleve vadefugle eller brushaner, da Ringkøbing Fjord er hjemstavn for en lang række fuglearter. I skal helt sikkert også gå en tur eller slænge jer i solen på Nymindegab Strand, der ligger i et af Europas reneste kystområder. Du kan også finde arkæologiske fund fra jernalderen eller begejstres over Nymindegabmalernes fiske- og fuglebilleder på Nymindegab Museum. Når I nu er afsted, så besøg også Redningstationen eller det helt fantastiske og nybyggede museum, Tirpitz, der venter et besøgstal på omkring 200.000 i åbningsåret.

Personligt værtskab – Vi er her, fordi vi har lyst til det.

Lindvig i Lønne/Danhostel Nymindegab er i stadig udvikling. Vores erklærede mål er at være familiens foretrukne samlingssted på Vestkysten, og herefter agerer vi både i det daglige, og når vi foretager mere langsigtede beslutninger og tiltag. Vi giver dig og dine kære et helt personligt værtskab.

Velkommen hos Lindvig i Lønne …. Vi skaber minder.

Klik på nedenstående program for at downloade >>>

1414 Eftera Rsarr Lindvig Gulgratis

 

 

 

Online Booking 2


Åbningsperioder 2017:

Hele året

Du kan booke hele året. Da vi er en sæsonforretning, gør vi opmærksom på, at ikke alle aktiviteter dog er åbne i vinterperioden.

Senge: 62

Værelser med bad: 23

Antal hytter: 4

 

Lindvig 2

 

Hytter

 

Legeplads 

Familier og Grupper
Grupper

Danhostel Nymindegab har stået fadder til Danhostels nyeste skud på stammen: Lej et vandrerhjem. Vi samler ganske enkelt familien eller gruppen.

Konceptet er ret enkelt: I lejer simpelt hen (en del af) et vandrerhjem i minimum to dage – eksempelvis fra fredag til søndag.


 

Læs mere her >>> 

Danhostel og Golf Park West
Golfbold

Danhostel Nymindegab er en perfekt base for den ferieglade familie, ligesom stedet er velegnet til grupper, familieophold, lejrskoler og lignende. Stedet er en tidligere højskole, så afholdelse af kurser er også ét af vore varemærker.

Golf Park West er en god attraktion for hele familien. Her er nemt fremkommeligt med direkte adgang fra Vesterhavsvej, der løber mellem Nr. Nebel og Nymindegab.  

Læs mere her >>>

Online Booking
Danhostel Nymindegab

Her kan du foretage online booking hos Danhostel Nymindegab.

 






Gå til Online Booking her >>>