Familier og større grupper - lej et vandrerhjem

Feriecentret er særdeles velegnet til at modtage grupper i alle størrelser. Her har I mulighed for at spise samlet og lave små oaser udendørs. Vi råder over grill, bålplads og gæstekøkken.

Det er faktisk Danhostel Nymindegab, der har stået fadder til Danhostelkædens unikke koncept, der hedder ”Lej et vandrerhjem”. Her får I mulighed for at samle slægten eller kortklubben og så selv være herre i eget hus.

I klarer jer selv, disponerer over gruppekøkkenet og fællesrummet, hvor der ikke vil komme andre gæster.
I råder over et antal værelser, hvor I bor to og to. Vi rengør værelser før og efter brug.

I gør selv rent efter jer i køkken og fællesrum og efterlader disse rum som I har modtaget dem.
I medbringer selv linned og håndklæder og bør i øvrigt rent ”udstyrsmæssigt” tænke som om I skulle i sommerhus.

Lej-et-vandrerhjemskonceptet tilbydes alene til grupper over 22 personer og som minimum med to overnatninger.

Prisen pr. voksen andrager: kr. 600,- for to overnatninger og pr. barn under 18 kr. 425,-. Børn under 3 år sover hos forældre og går med uden beregning.

Ønsker I at kombinere opholdet med mad fra vores hotelkøkken, er dette en oplagt mulighed, som vi kan drøfte.